top of page

Glamping på Korsgården

Naturlig-paa-korsgaarden-owayy-blishoenen-4-min.jpg

Glampingoplevelsen

Når I ankommer til Naturlig på Korsgaarden, bliver I budt velkommen i vores hyggelige bushcraftstue med fælles faciliteter. Her får I udleveret en trækvogn med kogegrej, rustikke jerngryder, pander og andet godt udstyr til jeres bolig for de næste dage. Bushcraftstuen fungerer som et fælles samlingspunkt, hvor I kan få al den information, I har brug for til jeres ophold, omgivelserne og den skønne natur. Det er også her man kan møde andre gæster, slappe af med en bog eller oplade sin telefon. I Bushcraftstuen kan man købe kaffe, the, kolde drikkevarer og til tider snacks fra lokale leverandører. Her vil indimellem være råvarer fra de omkringliggende gårde, som varierer alt efter sæsonens udbud.

Når I er blevet vist vej til jeres shelter eller telt, vil I opdage, at de er enkelt men lækkert indrettet med plads til en familie på 4 personer. Teltene vil som udgangspunkt være klargjorte til 2 personer i dobbeltseng og op til 3 enkeltpersoner i kvalitets foldudsenge. Vores A-frame (11) har plads til 2 personer og vores Cabin Shelter (3) har plads til 4 personer. Telt 1 - 7 har brændeovne. Der er adgang til pæne, rene og miljøvenligetoiletter og der er mulighed for at tage et udendørs brusebad. Man kan også blot tage en dukkert i en af søerne.

 

Hver bolig har sit eget bålsted, hvor I kan tilberede jeres lækre måltider. Måske lykkes det at fange en fisk. Ellers er der mulighed for at købe lokalt økokød. Der er mulighed for at købe alskens friske og økologiske grøntsager hos de nærtliggende gårdbutikker. På vores grund finder du - afhængig af sæson -  spiselige blomster og krydderurter som du frit kan benytte dig af. 

Overnatningsmuligheder

Shelters og fælles spisetelt-0895.jpg
"Vi havde den bedste oplevelse af at besøge Naturlig på Korsgaarden. Vores telt lå i de fineste omgivelser lige ud til søen, vi plukkede vores egne krydderurter til aftensmaden, fik stået på paddleboard og fisket. Ejerne er de sødeste, varmeste og mest hjælpsomme mennesker vi længe har mødt, og det gjorde blot hele oplevelsen endnu bedre. Vi kommer gerne igen! Tak for en virkelig god oplevelse💛""

Cristel O

bottom of page